Helga Lund
Af Leif Szomlaiski

Helga Lund (1881 - 1975) var rektor på Sct. Knuds Gymnasium fra 1926 til 1951. Hun var en af landets første kvindelige rektorer.

"De 25 år, i hvilke Helga Lund tjente som rektor ved Sct. Knuds Gymnasium, var en bevæget tid i skolens historie. I løbet af hendes regeringsperiode byggedes det nye gymnasium på Læssøegade, overgangen til fællesskole fandt sted, og skolen gennemlevede en tid med pædagogiske reformer og betydningsfuld ændring af elevpsyken." (Indledning fra "Afskedstalen" i Årsskriftet 1951-1952)

Personen Helga Lund
Den nye rektor var på mange måder et undtagelsesmenneske. Hun var cand. mag. i matematik, fysik, kemi og astronomi, hvad ikke mange piger var på den tid. Hun læste megen litteratur, og når hun havde fundet et særlig godt digt, læste hun det op ved morgensamlingen. Hun var også meget interesseret i kunst og opbyggede sammen med adjunkt Henrik Hertig en meget fin samling på Sct. Knud, hvilket omtales nærmere andetsteds i jubilæumsskriftet. Det var derfor meget apropos, at hendes 65-års dag satte gang i planerne om at fejre hende med et maleri af Georg Poulsen, der viser Helga Lund på talerstolen i aulaen ved indvielsen af de nye skolebygningers.
Hendes bog "Singularitäten der Raumkurven", som udkom i 1908 i Halle, vidner om et videnskabeligt engagement, og hun var en god bekendt af brødrene Niels og Harald Bohr.
Helga Lund var stærkt politisk engageret fra ungdommen og kandiderede for Det Radikale Venstre, hvis socialpolitiske og pacifistiske ideologi hun følte sig i overensstemmelse med. Hun havde også gennem sit venskab med Nanna Aakjær forbindelse med den socialpolitiske kreds, der samledes omkring Jeppe Aakjær på gården Jenle, og bragte ved flere lejligheder forfatteren til gymnasiet, hvor han læste op af sine værker. Politisk fastholdt hun sit engagement i Det Radikale Venstre frem til 1947 og stillede blandt andet op til Folketinget, men i lyset af sine erfaringer under 2. Verdenskrig skiftede hun gradvist standpunkt, brød med de radikale og gik ind for en aktiv forsvarspolitik og medlemskab af NATO.
Da Helga Lund i 1912 begyndte som gymnasielærer ved Helsingør Kommunale Almenskole, fik en kvindelig lærer med akademisk uddannelse kun to tredjedele af en mandlig lærers løn. Ligeløn for kvinder i almindelighed og kvindelige lærere i særdeleshed var derfor i centrum for hendes indsats, da hun gik ind i organisationsarbejde under Første Verdenskrig. Helga Lunds argument, at kvinderne ellers ville fortrænge mændene fra arbejdspladserne som billig arbejdskraft, gjorde ikke mærkbart indtryk på de mandlige kolleger, men undervisningsminister S. Kaiser-Nielsen var imødekommende, og i 1916 var ligestillingen blandt gymnasiets lærere på lønområdet en kendsgerning.

Leder med visioner
Selv om udnævnelsen af Helga Lund til rektor for Sct. Knuds Gymnasium af nogle i det odenseanske borgerskab blev oplevet som en provokation fra den socialdemokratisk-radikale regering, så vandt Helga Lund respekt og blev en afholdt skoleleder. Det skyldtes måske blandt andet en diplomatisk evne til at vige uden om de store konflikter med lærerkollegiet, hvoraf mange var betydeligt mere konservative end deres rektor. Det lettede nok også overgangen for den nye rektor, at hun udtrykte dyb respekt for skolens fortid. I sin tiltrædelsestale sagde hun bl.a.:

Af gamle elever og tidligere lærere tegnes et billede af Helga Lund som et menneske, der i de store ting var moderne og frisindet, og i det daglige kunne være noget pernittengrynet. I sin egenskab af inspektor gennemgik f.eks. Jørgen Hæstrup hver dag skolen efter sidste time sammen med rektor, og vé den ordensduks, som ikke havde sørget for, at tavlekluden hang, hvor den skulle. Trods denne omhu i detaljen slap eleverne i en af mellemskoleklasserne alligevel engang godt fra at rette i elevprotokollen, så fraværet i sangtimerne ikke blev registreret.

Skolens indvielse 15. august 1940, foto. Maleri udført af Georg Poulsen 1948

Rektor Lund bekymrede sig om lærerkollegiet og hvert enkelt medlem af det. Mens hele Danmark i 1940'erne var ved at gå til i forargelse over den ugifte skoleinspektør Inger Merete Nordentoft, som fik et barn, støttede Helga Lund de lærerinder, som ikke var gift, men som gerne ville have børn alligevel. Det er tiden taget i betragtning sikkert ikke gået ubemærket hen, men gav ikke anledning til større krusninger på de Sct. Knud'ske vande.
I sin ansættelsespolitik modarbejdede hun så vidt muligt det forhold, at mændene i praksis havde forrang til ledige stillinger på kvindernes bekostning. Som konsekvens heraf var skolen, da den blev fællesskole, præget af kvindelig overvægt i lærerkollegiet, og det voldte undertiden problemer med de drenge, man efterhånden fik som elever.

Lærerkollegiet foran den oprindelige hovedindgang, 1942. Helga Lund er nr. 3 f. v. på forreste række.

Helga Lunds dybe respekt for eleverne som mennesker skinner igennem mange elevudtalelser og var nok lidt speciel for hendes tid. Hun tog eleverne alvorligt, selv om hun måske ikke var enig med dem, hun gav dem luft og rum til udvikling, og hun havde en grundlæggende tiltro til deres kvaliteter.
Karakteristisk var bl.a. hendes holdning, at gymnasieeleverne ikke havde større værdi end de elever, der ikke kom i gymnasiet. Således står der i et referat i årbogen 1948 fra et forældremøde, hvor rektor talte om "Gymnasieskolens Problemer":
"Rektor gjorde gældende, at i stedet for at prøve at modvirke den mindreværdsfølelse, som de unge fra den eksamensfrie skole siges at føle, ved at der oprettes samskole for alle børn indtil 14 aars alderen, burde man modarbejde bybefolkningens tendens til at overvurdere akademikernes intellektuelle værdi. Rektor hævdede, at gymnasiet kun bør søges af de særligt bogbegavede, der ville og kunne læse videre, medens andre, hvis intelligens ingenlunde behøver at være ringere, men som har en anden form, havde mere udbytte af at forlade skolen i 16 aarsalderen med realeksamen."

I 1953 i forbindelse med skolens jubilæum bragte skolebladet FNUG et indlæg fra den da afgåede rektor, hvor hun gør status over sin rektorperiode:

Studenterbillede 1929

Besættelsestiden
Skolens faciliteter på Klostervej var små og håbløst forældede. Planer om nye bygninger og overgang til fællesskole med både sproglig og matematisk linie var ved at blive modnet for at komme til udførelse i 1930'ernes sidste halvdel. I 1940 rykkede Sct. Knud ind i bygningen på Læssøegade, og det var et væsentligt fremskridt. Bygningen var udformet som en aulaskole med to gymnastiksale i sidefløje og med rektor- og pedelbolig i en dobbeltvilla i skolens symmetriakse. Skolens placering sammen med den efter tidens forhold store idrætsplads var et stort fremskridt for såvel lærere som elever og ikke mindst sporten på skolen.
Skolen fik større kapacitet, og der blev behov for flere lærere. Resultatet var en foryngelse af lærerkorpset og en højnelse af det akademiske niveau. Samtidig var man gået fra at være pigeskole til at være fællesskole med såvel sproglig som matematisk linie, og det medførte også forandringer. Skolens æra som sproglig pigeskole var slut.
Besættelsen betød i første omgang ikke det store afbræk i skolens hverdag, men den spillede ind. Med tiden blev de politiske forhold mere påtrængende. Eleverne rendte rundt med illegale blade på sig, og der skulle holdes øje med eventuelle razziaer efter våben og andet illegalt materiale. Ifølge Jørgen Hæstrup havde rektor depot for en illegal gruppe i rektorboligen, og hun tog det i stiv arm, da han i 1944 måtte gå under jorden på grund af sit modstandsarbejde.
I februar 1945 overtog værnemagten Sct. Knud som krigslazaret, men Helga Lund forblev i sin bolig og præciserede over for den tyske overlæge, at hun bestemte over bygningerne og deres anvendelse. Den nære kontakt med værnemagten gav anledning til rygter om kollaboration, men de blev tilbagevist bl.a. af Jørgen Hæstrup.
Helga Lund var stolt af sin skole, som det var lykkedes hende at holde fri for ødelæggelser ved intens overvågning i den periode, de tyske soldater havde beslaglagt den. Den blev vel frisket op med maling, inden elever igen overtog den, og rektor indskærpede dem ved den første morgensang, at de skulle passe på skolen - og f.eks. ikke lade hænderne glide langs søjler og vægge for ikke at tilsmudse de sarte pastelfarver.

Efter krigen
Da besættelsen og dens umiddelbare konsekvenser var overstået, fremtrådte Sct. Knuds Gymnasium som et almindeligt gennemsnitsgymnasium med mellemskole, realskole og gymnasium. Traditionelt havde det ikke været lige nemt for unge mennesker at komme i gymnasiet, men gennem forhandlinger, som også Helga Lund deltog i, opnåede man, at de almindelige folkeskolers prøver også gav adgang til gymnasiet.
Med tiden udviklede rektorstillingen sig til at være meget administrativ, og det huede ikke Helga Lund. Hun overvejede derfor at trække sig tilbage, da besættelsen var forbi, men blev overtalt til at fortsætte, til hun blev 70, hvor hun havde beklædt rektorposten i 25 år.
Gennem sit lange otium, hvor hun boede i København, fastholdt hun en levende interesse for tidens aktuelle spørgsmål. Så sent som i 1965 skrev hun til en gammel elev om sin sympati for Fidel Castros Cuba og tog afstand fra det gængse amerikanske standpunkt, at oprør og reformer i Sydamerika pr. definition var kommunistiske frem for nationale og socialt motiverede.